Bør du få en robotplæneklipper?

Robotplæneklipper slår græs

4 måneder siden |  0 comments  |  Personlig og bolig

Er der nogen som rent faktisk nyder at slå græs? Nej vel.

Som du måske har hørt kan du nu få en robot til at gøre det for dig. Det vil sige, at du kan sidde på terrassen med en kold øl, en bog eller begge dele, imens robotplæneklipperen slå græsset. Du kan endda ligge i din seng, imens robotten kører rundt - de er nemlig så støjsvage, at de ikke generer dig eller dine naboer.


Kan det egentligt betale sig?


Spørgsmålet er så om disse robotter er det værd som står på deres prisskilt? Perfektionister spekulerer måske om de kan stole på, at de små robotter klipper græsset i præcist den højde de foretrækker. En anden faktor, som kan få de små hår til at stritte på perfektionister er at robotplæneklippere klipper græsset i tilfældige mønstre (lidt ligesom robotstøvsugere). Det betyder, at du ikke får de der pæne lige linjer, som nogle græsplæneejere er voldsomt stolte af at have. Men kan du leve uden kontrollen af at slå din egen græsplæne og er de pæne lige linjer ikke særlig vigtige for dig, så bør du måske overveje at anskaffe dig en robotplæneklipper.

Anmeldelserne og artiklerne om robotplæneklippere tegner et billede af at robotterne fungerer ganske godt.


Hvordan virker en robotplæneklipper?


Robotplæneklippere kører på genopladelige batterier, som kommer sammen med opladningsstationen til robotten. Når batteriet er ved at være fladt eller når robotten er færdig med at slå græs, kører den tilbage til sin ladestation. Robotplæneklippere bruger generelt mindre energi, sammenlignet med benzindrevne plæneklippere. Samtidig forurener de ikke så meget.

Gør din have klar til robotten

Når du har købt en robotplæneklipper, skal du gøre din have klar til den. Dette betyder blandt andet, at du skal sikre dig, at den ikke tager på opdagelse rundt i kvarteret. Det gør du ved at opsætte kantledning hele vejen rundt om det sted den skal køre. Kantledningen laver et usynligt hegn som holder din robot indenfor matriklen. Det kan godt tage noget tid at sætte kantledning op, men det skal heldigvis også kun gøres én gang. Kantledning er også svaret, hvis du gerne vil sikre dig at robotten ikke kører igennem dit blomsterbed. Igen bliver der lavet et usynligt hegn, denne gang bare rundt om bedet.

Hvis du nu har træer i din have kan du også sætte kantledning rundt om dem, for at sikre dig at din robot ikke kører ind i dem - men det er måske unødvendigt. Mange robotplæneklippere har indbyggede sensorer der registrerer forhindringer og får robotten til at undgå dem.

Skal min græsplæne være fuldstændig flad?

Ærlig talt så virker robotplæneklippere bedst på relativt flade overflader. De fleste producenter siger dog at robotterne kan klare stigninger op til 15-20 grader. Det skal også nævnes at jo mere stejl hældningen er, desto mere energi bruger robotten på at slå græsset på det stykke. Som sagt så kan robotplæneklipperen sagtens slå græs, selvom græsplænen ikke er fuldstændig plan. Den bruger bare mere energi på det.

Hvis du går og overvejer at købe en robotplæneklipper, så tag ned i dit nærmeste byggemarked og kig på de forskellige modeller. Internettet kan sikkert også hjælpe dig med anmeldelser af de forskellige modeller.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Samtale emner til dates – Guide til kvinder

  • By Agro Info
  • Date : 6 måneder siden

Hvad skal i snakke om når i er på date? Det kræver takt og tålmodighed at lære en ny mand at kende, og du kan ikke forvente at gå fra jeres første stævnemøde og vide præcis, hvem han er – det finder du kun gradvis ud af i dagene, ugerne, månederne o...

De populære trends i 2018

  • By Agro Info
  • Date : 9 måneder siden

Når kalenderen viser 2018, så betyder det også igen et skift i forbrugeradfærd. Der kommer nye trends til, som påvirker os almindelige forbrugere til at sætte os nogle mål, samt drømme omkring hvad vi gerne vil eje i 2018, samt beslutningen om hvorvi...